I en blog på The Guardian er det blevet foreslået at Aeneiden (Aen) ligger til grund for den amerikanske science fiction serie Battlestar Galactica (BG). Tanken kan umiddelbart synes forrykt, men alligevel forekommer det mig, at der er visse ligheder mellem de to. Første strejf af den klassiske kultur findes i valget af trosretning. Det viser sig, at vores helte tror på de olympiske guder. Dernæst er der visse narratologiske ligheder mellem de BG og Aen. BG handler om en samling mennesker, der bliver tvunget til at flygte fra deres hjemverden, Caprica, da denne bliver invaderet af robotter, Cylons, ved hjælp af en trojansk hest i skikkelse Gaius Baltar. Man følger således lederen, Adama, og dennes søn, Apollon, som de forsøger at lede de overlevende og finde et nyt hjem til dem. Den eneste hjælp, de har, er en samling profitier kaldet Pythias spådomme, som fortæller om en klode, som skulle være skæbnebestemt til dem. Adama ved, ligesom Aeneas, med andre ord ikke, hvor han skal hen eller hvorfor, men han er nødt til at følge gudernes tegn og håbe, at de leder ham i den rigtige retning. Man kunne også formode at den unge Apollon skal ses som Ascanius. En anden mulighed er, at Adama er Anchises og Apollon Aeneas. I et af afsnittene har Apollon i hvert fald en nærdødsoplevelse, som leder tankerne hen på 6. sang af Aen. En anden interessant detalje er konflikten mellem menneskenes polytheisme og Cylonernes monotheisme. Det er med andre ord op til Adam / Apollon at rede penaterne og vise sig som en leder, der også tager han om det guddommelige. Han skal altså, ligesom Aeneas, være pius. Et af spændingsmomenterne i denne serie er Cylonernes evne til at ligne mennesker, hvilket betyder at truslen om en “trojansk hest” hele tiden er til stede og med til at skabe interne magtkampe blandt menneskene. Valget af navne samt gudeverden viser, at forfatterne til denne serie har ladet sig inspirere af flere forskellige antikke tekster. Men jeg tror ligesom forfatteren til bloggen på The Guardians hjemmeside, at det er Aen, der er hovedinspirationen.
Jeg skal her mod slutningen gøre opmærksom på, at jeg kun har set dele af første og anden sæson, og det kan vise sig, at jeg tager grueligt fejl i min analyse af karakterene i denne serie. Der kan dog ikke herske tvivl om, at rejsemotivet endnu engang er det drivende i en science fiction historie. Der findes flere oplysninger om serien på dens hjemmeside.
mandag
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det ser ud til at jeg får æren af at efterlade den første kommentar. Interessant blog med gode pointer. Jeg har aldrig set Battlestar Galactica så jeg kan ikke umiddelbart udtale mig nærmere om netop dette indlæg.
Dog er jeg lidt skuffet over at se der ikke er nogen opdateringer siden marts. Hvis du mangler inspiration kan du altid tage fat på en sammenligning af Tolkiens mytologi overfor den antikke eller det moderne helteideal (aktuelt pga. den bølge af superhelte film der er udkommet de sidste par år) vs. det antikke helteideal. Eller, som noget helt andet, en analyse af mesterværket 'Hercules in New York'. Der er så meget at skrive om og nu er der ferie og dermed ingen undskyldninger.
-Sarah
Send en kommentar